Analog Netværk Aarhus

Læs mere

Analog Netværk Aarhus

Læs mere

For alle os, der gerne vil leve mere analogt!

Analognetværkets hjemmeside er en adgang fra den digitale verden, -ud til den fysiske, analoge verden

Siden er under opbygning! (derfor virker ikke alle knapper endnu) Se nederst for kontakt, tid og sted.

Hvad går det ud på?

Et liv, der er bedre for mennesker og for planeten!

Kom ud i naturen

Forskellige tilgange

Om netværket

Analog-netværk Aarhus.

Analog-netværket er for øjeblikket i sit konstituerende stadium, og interesserede opfordres derfor til

at tilkendegive ønske om at være med, sådan at understående beskrivelser kan redigeres og

realiseres som et færdigformuleret sæt af værdier. Desuden kan forskellige konstitutionsformer løbende overvejes, hvis det vurderes at tale bedre til netværkets interesser.

Aarhus, 5. februar, 2023.

Udkast til værdisæt.

Navn:

Analog-netværk Aarhus.

Hjemsted/udgangspunkt:

Netværket opstartes i 2023 i Østjylland, ved fysiske møder mellem interesserede individer.

Baggrund:

Netværket opstår på baggrund af et behov i dele af befolkningen,

der på forskellige måder føler sig distanceret, marginaliseret, fremmedgjort eller ”ikke mødt”

på grund af en samfundsudvikling og/eller en teknologisk udvikling,

som ikke altid evner at rumme det hele menneske, farverige og forskellige som vi er.

Dette kan eksempelvis være sket på grund af en uhensigtsmæssig høj hastighed i udviklingen eller når majoriteten af befolkningen dikterer og hylder en levevis som ikke inkluderer eller taler til alle mennesker i samfundet.

Behovet kan derfor eksempelvis bestå i lysten til at fylde sit liv og sin hverdag med:

Samvær med andre mennesker, oplevelser i naturen, hverdagsværktøjer og systemiske mekanismer,

som stadig indeholder denne evne til at rumme eller tale til det hele menneske,

i kraft af sin direkte, medmenneskelige eller umiddelbart forståelige natur.

Hvem kan være med og hvordan?

Analog-netværket er et grundlæggende upolitisk, ikke-religiøst interessefællesskab for alle mennesker, som ønsker at dyrke og diskutere de analoge dele af livet.

Alle, der positivt deler denne interesse og respekterer netværkets værdier er velkomne.

Man kan være med ved at dukke op til de møder vi holder. Det foregår helt afslappet og uforpligtende.

Definitioner:

Analog-netværket ønsker i al sin aktivitet og udforskning af emner at bestræbe sig på at bevare et åbent, velkommende og respektfult sind i forhold til alle,

også fremmede mennesker, ideer, tanker og verdenssyn.

Brugere af smartphones, internet mm. er også velkomne, men vi arbejder på at fremme en type samvær, hvor de digitale teknologier bliver mindre dominerende.

”Analog” skal hos os altid i første omgang forstås i en helt bred forstand, det vil sige:

Ting eller begreber, der er i umiddelbar, direkte meningsfuld overensstemmelse med hinanden. ”En-til-en”.

Denne overenstemmelse lægges der især vægt på i forbindelse med det indhold, vi hver især ønsker skal være en del af menneskelivet.

Netværket henvender sig derfor til mennesker, der ønsker at beskæftige sig med emner, som i mere konkret forstand kan forstås som hovedsageligt manuelle, mekaniske, åndfulde og som taler direkte, naturligt og meningsfuldt til det menneskelige, sanselige, levede liv. Dertil hører diskussioner af teorien om de nævnte emner.

En slags formålsparagraf:

Netværkets formål og arbejde er at fungere som facilitator for fysiske møder, diskussionsforum og arbejdsgruppe for mennesker med interesse for det analoge liv.

Alt, der foregår i forbindelse med netværket, skal også følge Danmarks gældende lovgivning.

Netværks-aktiviteterne bliver valgt af dem der er med, -eksempelvis til møderne, men vil i grove træk omhandle eksempelvis:

Læse/studiegrupper, natur-aktiviteter som gåture eller lejrbål med fokus på ansigt-til-ansigt samvær og nærvær.

Desuden praktiske ”maker-fællesskaber”, som for eksempel strikke-aften, reparations-café eller off-grid- og off-line elementer.

En aktivitet kunne også være at drive og udgive et analogt blad eller lignende medie.

En højt prioriteret aktivitet er fredeligt lobby-arbejde i form af for eksempel lovlige demonstrationer, varetagelse af analogt orienterede menneskers interesser,

som eksempelvis retten til at kunne modtage personlig betjening fra den offentlige og private sektor.

Desuden kan netværket beskæftige sig med agitation i form af oplysningskampagner som for eksempel plakater, stickers, happenings, flyers, stoftryk, foredrag og anden lignende folkeoplysning.

Kontakt på e-mail ???

Vores koncept er at mødes i det virkelige liv, -ansigt til ansigt (se tid og sted nederst).

Har du et uomgængeligt behov for at kontakte os på e-mail, så prøv at skrive til:

analogforening@proton.me

-Men da vores sekretær har meget travlt med alle mulige analoge aktiviteter, bliver mail desværre ikke læst eller besvaret særligt hurtigt.

Maksimal hastighed vil være meget langsommere end fysisk post ;-)

Om os:

Analog Netværk Aarhus er en græsrodsbevægelse og indtil videre en frit/løst organiseret samling af individer, der interesserer sig for et eller flere aspekter af emnerne: Analogt liv, -hvordan kan vi forholde os til den voldsomme digitalisering af vores samfund og privatliv med videre.

Vi er for alle, der har lyst til at dukke op, kigge ind og mødes -ansigt til ansigt til en hyggelig snak :-)

Vi har ikke helstøbte løsninger klar på alle digitalitetens udfordringer, men vi har fundet ud af en del gode tiltag og frem for alt vil vi gerne diskutere og forholde os til problematikker frem for at blindt løbe med i de forskellige hamsterhjul!

Så langt er vi nået

Se vores fælles resultater herunder:

Vores seneste fysiske opslag:

Bøger mv. til inspiration

Forfattere deler ikke nødvendigvis alle synspunkter med Analognetværket.

Bøger mm. til inspiration

Analog-netværket

Mødes her:

Hos:

Sager der Samler, N.J. Fjordsgade 2, bygning D

8000

Aarhus C

Navigation

Hjem

Kontakt

Om os

Tidspunkter:

Onsdage kl. 15 - 18

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE